Få den rigtige bredbåndsløsning

Bredbånd er noget som de fleste har i hjemmet. Med mindre man udelukkende benytter sig af mobilt bredbånd, så er det den traditionelle fastnet bredbåndsforbindelse som vi bruger, når vi skal have forbindelse til internettet. En af de væsentlige fordele ved denne type bredbånd over mobilt bredbånd, er at man ikke skal bekymre sig om dataforbrug. Man kan altså bruge så mange GB data som man føler for. Det samme gør sig ikke gældende ved det mobile, hvor man skal være opmærksom på ens forbrug. Med mindre man har købt en af de største og dyrere løsninger, hvor der er inkluderet rigtig meget data.

Når man har sin bredbåndsforbindelse, kan man komme på nettet med et internetkabel. De fleste vælger dog også at anskaffe sig en trådløs router, som kan lave wifi i hjemmet. Det smarte ved en router, er at man slipper for at bakse med en masse kabler, og ens mobile enheder også kan komme på nettet. Det vil være optimalt at anskaffe sig en router, når man har valgt en bredbåndsløsning.

Det er vigtigt at man vurdere, hvor stort et data forbrug man har. Hvis man streamer mange film i høj kvalitet på nettet, og generelt bare downloader mange store filer, kan det være en fordel med en bredbåndsløsning, som har mange Mbit i download. Er man en familie med et stort forbrug, kan det være nødvendigt med en meget hurtig bredbåndsforbindelse. Nogle steder tilbydes der hastigheder helt op til 100 Mbit. Hvis man har et lavere forbrug i husstandet, kan man nøjes med nogle lidt billigere løsninger. 20 og 40 Mbit er meget fornuftigt, for en husstand med et normalt data forbrug. Det kan være en fordel at sammenligne de forskellige udbydere med hinanden. Find ud af hvilke hastigheder de forskellige tilbyder, og hvordan priserne varierer. Vælg den som passer bedst til jeres forbrug og økonomi.

Fairbanker.com anmeldelse

Fairbanker er en fremragende hjemmeside, hvis du ønsker at få et overblik over de forskellige lånemuligheder på internettet. Personligt ledte jeg selv efter et alternativ til de traditionelle lån, som man kan tage i banken og andre pengeinstitutter. Jeg søgte en større frihed med de penge jeg lånte, som jeg ikke følte jeg fik igennem banken. Fairbanker sørger for at de lån man kan finde på deres side, ikke er nogen der er nødvendige at stille en sikkerhed i. Jeg har ikke været meget for at pantsætte nogle af mine største værdier, for at kunne låne et bestemt beløb, derfor leder jeg typisk efter et lån uden sikkerhed. Her har Fairbanker vist sig som en stor hjælp. Låneudbyderne der annonceres på Fairbanker kræver heller ikke at jeg redegør for, hvad jeg ønsker at bruge de lånte penge på. Det er en af de primære grunde til at jeg nu benytter mig af lån på nettet, når jeg skal bruge lidt ekstra penge.

Selve layoutmæssigt formår Fairbanker at levere en nem og overskuelig side, hvor man nemt kan navigere rundt mellem de forskellige lån. På hjemmesiden kan man læse om hvem Fairbanker er, og få noget mere viden om de forskellige lån. Noget jeg selv har benyttet mig af, når jeg skulle træffe mine beslutninger omkring lån, var deres mange artikler om hjælp til lån. Her fandt jeg bl.a. viden om de forskellige lånetyper, som gjorde at jeg nemmere fandt ud af, hvad der er op og ned på det hele. Samtidig har Fairbanker også givet mig nogle gode råd om lån og privatøkonomi, som jeg har kunnet tage med i mine overvejelser når jeg har lånt penge.

Alt i alt har jeg sparet en masse tid og besvær, ved at benytte mig af Fairbanker. Skulle jeg anbefale en side, til nogen der ønsker at få det fulde overblik over online lån, ville det helt klart være Fairbanker.

Arbejdsløshed – 0 % er ikke målet

En evigt verserende debat i det moderne samfund er arbejdsløshed. Næsten lige meget, hvordan det ellers måtte gå med de økonomiske nøgletal, så er der heftig debat om arbejdsløsheden, er den ikke lidt for høj? eller er den måske for lav? Det er meget svært at opnå et tilfredsstillende niveau i forhold til arbejdsløshed. Allerhelst vil man jo ikke have nogen arbejdsløse, men der kan være økonomiske begrundelser for at det kan være en meget god idé alligevel, i hvert fald betragtet fra et samfundsøkonomisk synspunkt.

Arbejdsløsheden vil nok altid være kilde til heftig debat og der findes vel næppe mange helt klare sandheder, når det kommer til spørgsmålet om netop dette emne, men til gengæld er det et meget oplagt emne endnu engang at bringe op til debat, der er nemlig mange forskellige synspunkter og vinklinger i debatten, det er noget af det der vil forsøges belyst i denne sag.

Først og fremmest er det naturligt at se på, hvad arbejdsløshed egentlig betyder for et samfund. Som udgangspunkt betyder det i forhold til det danske samfund, at der skal betales flere penge i overførselsindkomster. Altså statens udgifter på denne post vil stige i takt med arbejdsløsheden. Derudover så betyder det også at statens indtægter vil falde i samme takt. Det kommer som et resultat af, at der er færre i arbejde og dermed færre til at betale skatteindtægterne til staten. Disse vil derfor naturligt blive mindre.

Det kan som udgangspunkt betragtes som et samfundsøkonomisk problem, og det er det da bestemt også, hvis arbejdsløsheden bliver for høj eller overførselsindkomsterne bliver for høje. På den måde vil det være tilsvarende sværere at få statsfinanserne til at gå op i en højere enhed.

Er løsningen så blot at nedbringe arbejdsløsheden så meget som overhovedet muligt, gerne til 0 % hvis det er muligt? Svaret er nej. Man fristes til at tro at det var løsningen, men det vil blot have andre samfundsøkonomiske konsekvenser.

Professionelle lønpressere

Og hvad betyder den overskrift så? Ja det er sådan set bare et friskt prædikat man kan sætte på arbejdsløse. Det er nemlig ikke sådan at arbejdsløse mennesker ikke tjener noget formål, når det kommer til de offentlige finanser. Faktisk så har de en meget vigtig funktion. Jeg ynder at kalde dem for professionelle lønpressere. Det vil med andre ord sige, at de er med til at presse/holde lønnen nede på et naturligt niveau, så denne ikke eksploderer og risikerer at overophede økonomien.

Lad mig stille et lidt karikeret eksempel op for jer: En sygeplejerske kommer ind på chefens kontor og beder om mere i løn. Hun kunne godt tænke sig at få 2.000 kroner mere om måneden. Chefen ved godt at der er mangel på sygeplejersker. Han kan faktisk ikke ansætte andre, fordi arbejdsløsheden er 0 %. Det vil sige denne medarbejder er principielt uerstattelig. Hvad gør man så som chef? man har brug for denne medarbejder og det vil være ganske umuligt at få andre til at udfylde samme funktion, da der ganske enkelt ikke er folk at tage af. Så bliver man jo nødt til at sige – fair nok. Du får de 2.000 kroner. Det må man så også gøre til de andre tusind sygeplejersker der er ansat.

Lad os så i næste skridt forestille os det modsatte eksempel: Sygeplejersken kommer ind og beder om den samme stigning i lønnen. Chefen kigger ud ad vinduet og ude på græsplænen står der 500 sygeplejersker i kø. De har ikke noget job og vil derfor rigtig gerne arbejde som sygeplejerske. De står med andre ord på spring til at overtage et hvert ledigt job i branchen.

Det ved chefen naturligvis godt, og han kan derfor vælge at sige til den ansatte: “Desværre, men vi har ikke råd til at give dig mere i løn, du må henholde dig til din oprindelige ansættelsesaftale hvor din løn stiger i takt med inflationen”. Sygeplejersken kan her vælge to af følgende muligheder: 1. blive sur og sige at så gider hun ikke arbejde under de vilkår eller 2. at acceptere chefens beslutning og fortsætte som hidtil. Vælger hun mulighed nummer 1 kan chefen roligt sige: “Fint” og så derefter gå ud på græsplænen og tilbyde et job til én af de arbejdsløse der med glæde vil overtage den nye stilling under de gamle vilkår.

Dette er naturligvis forudsat at overførselsindkomsten ikke er for høj i forhold til lønnen. Det skal kunne betale sig at arbejde, men det er en god diskussion til næste kapitel omhandlende incitamentet til at arbejde.

Dit mobilabonnement kan blive billigere

Overskriften fortæller en ret relevant sandhed. I hvert fald er den relevant for et ret stort antal mennesker. Der er ingen tvivl om, at nærmest alle mennesker er interesserede i at spare penge. Det er altid rart at spare penge, fordi de penge der er sparet kan bruges på andre ting.

Privatøkonomien er indrettet med forskellige typer af udgifter. Der findes de faste omkostninger som husleje, abonnementer osv. og så findes der de variable udgifter, som egentlig er omkostninger til at leve. De er variable og meget individuelle.

Normalt antager man, at der hvor man kan spare penge i månedsbudgettet er på de variable omkostninger. Det skyldes, at man her kan skære ned på sit forbrug, eller jagte gode tilbud og dermed spare penge på den måde. Det er også rigtigt, at det er en måde at spare penge på, men det er ikke længere den eneste, og det er slet ikke den mest simple.

Det skal siges, at der findes en række faste udgifter man ikke som sådan kan spare på, men en fast udgift som eksempelvis mobilabonnement kan man faktisk spare en hel del penge på at skifte ud. Konkurrencen er så stor, og der findes så mange forskellige udbydere, at man altid kan finde en billigere løsning. Som forbruger har man blot et ansvar for at undersøge markedet inden man vælger sit abonnement.

Besparelser kan være på ganske store beløb. Regner man på årsbasis vil man virkelig opdage, hvor mange penge man går glip af, hvis man har et for dyrt abonnement. Markedet optimeres hele tiden og det man for et år siden betalte mange hundrede kroner for kan man nu få til næsten ingen penge. Som forbruger skal man også følge med tiden og vælge et moderne abonnement. På den måde får man flere penge til sig selv.