En evigt verserende debat i det moderne samfund er arbejdsløshed. Næsten lige meget, hvordan det ellers måtte gå med de økonomiske nøgletal, så er der heftig debat om arbejdsløsheden, er den ikke lidt for høj? eller er den måske for lav? Det er meget svært at opnå et tilfredsstillende niveau i forhold til arbejdsløshed. Allerhelst vil man jo ikke have nogen arbejdsløse, men der kan være økonomiske begrundelser for at det kan være en meget god idé alligevel, i hvert fald betragtet fra et samfundsøkonomisk synspunkt.
Arbejdsløsheden vil nok altid være kilde til heftig debat og der findes vel næppe mange helt klare sandheder, når det kommer til spørgsmålet om netop dette emne, men til gengæld er det et meget oplagt emne endnu engang at bringe op til debat, der er nemlig mange forskellige synspunkter og vinklinger i debatten, det er noget af det der vil forsøges belyst i denne sag.
Først og fremmest er det naturligt at se på, hvad arbejdsløshed egentlig betyder for et samfund. Som udgangspunkt betyder det i forhold til det danske samfund, at der skal betales flere penge i overførselsindkomster. Altså statens udgifter på denne post vil stige i takt med arbejdsløsheden. Derudover så betyder det også at statens indtægter vil falde i samme takt. Det kommer som et resultat af, at der er færre i arbejde og dermed færre til at betale skatteindtægterne til staten. Disse vil derfor naturligt blive mindre.
Det kan som udgangspunkt betragtes som et samfundsøkonomisk problem, og det er det da bestemt også, hvis arbejdsløsheden bliver for høj eller overførselsindkomsterne bliver for høje. På den måde vil det være tilsvarende sværere at få statsfinanserne til at gå op i en højere enhed.
Er løsningen så blot at nedbringe arbejdsløsheden så meget som overhovedet muligt, gerne til 0 % hvis det er muligt? Svaret er nej. Man fristes til at tro at det var løsningen, men det vil blot have andre samfundsøkonomiske konsekvenser.
Professionelle lønpressere
Og hvad betyder den overskrift så? Ja det er sådan set bare et friskt prædikat man kan sætte på arbejdsløse. Det er nemlig ikke sådan at arbejdsløse mennesker ikke tjener noget formål, når det kommer til de offentlige finanser. Faktisk så har de en meget vigtig funktion. Jeg ynder at kalde dem for professionelle lønpressere. Det vil med andre ord sige, at de er med til at presse/holde lønnen nede på et naturligt niveau, så denne ikke eksploderer og risikerer at overophede økonomien.
Lad mig stille et lidt karikeret eksempel op for jer: En sygeplejerske kommer ind på chefens kontor og beder om mere i løn. Hun kunne godt tænke sig at få 2.000 kroner mere om måneden. Chefen ved godt at der er mangel på sygeplejersker. Han kan faktisk ikke ansætte andre, fordi arbejdsløsheden er 0 %. Det vil sige denne medarbejder er principielt uerstattelig. Hvad gør man så som chef? man har brug for denne medarbejder og det vil være ganske umuligt at få andre til at udfylde samme funktion, da der ganske enkelt ikke er folk at tage af. Så bliver man jo nødt til at sige – fair nok. Du får de 2.000 kroner. Det må man så også gøre til de andre tusind sygeplejersker der er ansat.
Lad os så i næste skridt forestille os det modsatte eksempel: Sygeplejersken kommer ind og beder om den samme stigning i lønnen. Chefen kigger ud ad vinduet og ude på græsplænen står der 500 sygeplejersker i kø. De har ikke noget job og vil derfor rigtig gerne arbejde som sygeplejerske. De står med andre ord på spring til at overtage et hvert ledigt job i branchen.
Det ved chefen naturligvis godt, og han kan derfor vælge at sige til den ansatte: “Desværre, men vi har ikke råd til at give dig mere i løn, du må henholde dig til din oprindelige ansættelsesaftale hvor din løn stiger i takt med inflationen”. Sygeplejersken kan her vælge to af følgende muligheder: 1. blive sur og sige at så gider hun ikke arbejde under de vilkår eller 2. at acceptere chefens beslutning og fortsætte som hidtil. Vælger hun mulighed nummer 1 kan chefen roligt sige: “Fint” og så derefter gå ud på græsplænen og tilbyde et job til én af de arbejdsløse der med glæde vil overtage den nye stilling under de gamle vilkår.
Dette er naturligvis forudsat at overførselsindkomsten ikke er for høj i forhold til lønnen. Det skal kunne betale sig at arbejde, men det er en god diskussion til næste kapitel omhandlende incitamentet til at arbejde.