Tag på et højskoleophold

En lang række dygtige danskere igennem tiden, har lagt grund for deres succes et bestemt sted – på en højskole. Folkehøjskolerne, som i daglig tale oftest bare kaldes højskolerne, er skolen for alle. På højskoler er der en række forskellige kurser du kan vælge imellem. Der er de længerevarende, som typisk er på 8 – 40 uger, samt de kortere kurser, som er med en varighed på 1-7 uger.

På en højskole bor man sammen med andre mennesker, som man lever og har sin dagligdag med. Man lærer en masse nye personligheder, og får en unik læring igennem det man laver. Man har et helt andet perspektiv og overskud, når man har afsluttet sit højskoleophold. De uger eller måneder man er af sted, kan hurtigt blive nogle af de mest intense i ens liv. Det som man får igennem højskoleopholdet, kan man tage med sig resten af livet. Tætte bånd og venskaber bliver også knyttet på højskolerne.

De korte kurser er typisk designet som værende temabaserede. Her tager man måske af sted med venner eller familie i en ferieperiode, og får en fantastisk oplevelse ud af dette. Ved de længere kurser vælger man nogle hovedfag, og en række sidefag. Det er hverken et pensum man skal læse op til, eller eksaminer man skal bekymre sig om. Det hele handler om friheden til at man selv vil lære noget. Fritid og undervisning smelter i den grad sammen, når man er på højskole.

Siden N. F. S. Grundtvig i sin tid oprettede den første folkehøjskole, har der været lagt vægt på fælleskabet. Hele essensen med højskolen, er at man knytter bånd og fælleskab med de andre, og at man får nogle unikke erfaringer i baggagen.

Ønsker du at vide mere om de danske folkehøjskoler, samt eventuelle højskoleophold man kan tage på i udlandet, findes der en lang række information på http://www.hojskolerne.dk Her kan du finde hjælp og vejledning, til alt der har med højskoler at gøre.